Intraday by intraday

Den 5. maj, da jeg skrev indlægget En endnu værre bølgegang for topo til ProInvestor, var samtidig den første dag, jeg registrerede de daglige slutniveauer, stigninger eller fald, ift. handelsdagen forinden for danske bioteksselskaber. I den her på bloggen gengivne, redigerede version udelod jeg skemaet over udviklingen. Her vil jeg så til gengæld nøjes med at vise skemaet for netop den dag. Derefter vises de fulde indlæg for de følgende dage.

Intraday, 5. maj
NeuroSearch:. . . . . . +1,99%
...
LifeCycle Pharma: . . -2,18%
Genmab: . . . . . . . . . -2,90%
BioPorto: . . . . . . . . . -2,96%
Bavarian Nordic: . . . -3,16%
...
TopoTarget: . . . . . . . -6,71%

Topo i smulte vande
Som et lille follow up ovenpå gårsdagens redegørelse to indlæg oppe i denne genaktualiserede tråd (læs essayet i første indlæg) vil vi tage et kig på, hvordan dagen derpå, intradagen d. 6. maj, har artet sig for topo kontra den øvrige danske bioteksverden:

Intraday, 6. maj
BioPorto: . . . . . . . . . . -0,76%
TopoTarget: . . . . . . . -1,12%
...
LifeCycle Pharma: . . -3,85%
NeuroSearch:. . . . . . -4,88%
...
Bavarian Nordic: . . . -6,90%
Genmab: . . . . . . . . . . -7,98%

Sammenlignet med i går må man vel ha' lov at sige, at topo nærmest sparkede røv. En andenplads i stillingen over dagsform. Ja, man bliver taknemlig for lidt herude på lægterne.

Tæt på var det endda, at den var steget med et par procent. Kun BioPorto svævede fortsat over vandene med et begrænset kurstab ovenpå det jævne faldniveau igår. Kom nu topo, gør mine forventninger i indlægget ovenfor til skamme!

Topo i toppen af 4. division
Endnu en dag med store tab for biotek. Topo er tilsyneladende ikke sig selv efter partnerskabsaftalen med SPPI. Den ser foreløbig ud til at klare krise-tilbagefaldet relativt godt - eller 'lidt skidt'. Blandt bioteksbundskraberne gør topo det idag bedst.

Belinostat-partneren SPPI formåede iøjnefaldende at stige idag med +1,75%. Måske har det noget at gøre med forventninger til en konference på tirsdag, hvor en gennemgang af pipelinen står på tapetet.

Nu er belinostat ikke den eneste kandidat i SPPI's pipeline, men garanteret heller ikke den ringeste. Så mon ikke belinostat har sin ære af kursfremgangen? Det bekymrer derfor lidt på den korte bane, at skodderne mellem TopoTarget og SPPI synes så tæt tillukkede, at det ikke engang synes at smådryppe lidt på 'præsten' topo, når det regner med plusser over 'degnen' SPPI.

Måske på tirsdag, jeg tvivler dog. Skodderne for bliver lukkede, da investorerne i USA nok slet ikke endnu forbinder belinostat med TopoTarget, kun med snylteren SPPI. Men er det ikke bare amerikanerne i en kokosnøddeskal?

Men nu tvivler jeg selvfølgelig også på en positiv effekt af hvad som helst, inden nyheden om enten belinostats godkendelse i en indikation, endnu en partneraftale eller noget lignende ekstraordinært tikker ind. Jeg ser dog frem til at skuffes i min tvivl...

Iøvrigt bemærkede jeg, at både topo og BioPorto på forskellige tidspunkter så ud til at klare sig relativt fint. Men især biopotten kom ned med nakken til sidst. Og det kunne endda være gået væsentligt værre for den. Men udsvingende på sådan en dag præget af usikkerhed og panik er nok kun at forvente, og slutkursen kan man nok heller ikke lægge så meget i.

Intraday, 7. maj:
TopoTarget: . . . . . . . -6,36%
...
LifeCycle Pharma: . . -7,37%
NeuroSearch: . . . . . . -7,69%
Bavarian Nordic:. . . . -8,38%
BioPorto: . . . . . . . . . . -8,46%
...
Genmab:. . . . . . . . . . -11,34%

LifeCycle Pharma - biotek eller medicinal?
Overvejer sgu forresten, om ikke jeg skulle skifte LifeCycle Pharma ud med Affitech (Norske Affitech lagt sammen med gode gamle Pharmexa) i oversigten. Hvis oversigten nu skulle gå hen og blive en tradition.

LCP står i Nordnet-oversigten nævnt under Medicinalindustri og ikke Bioteknologi som de øvrige i oversigten. Men mon ikke man også kan tage bestik af P/E, hvor biotek i kraft af ringe indtjening kontra store forskningsudgifter står i minus. Mens medicinalvirksomhederne som helhed står i plus, som følge af, at de nødvendigvis må være produktive. Men LifeCycle Pharma ligner altså her biotek, som jeg da også mest forbinder den med. Den står også i minus.

Nu er jeg ikke akrobat i nøgletal, så måske andre ved bedre? Jo, det er der altid nogen der gør...

Topo hænger i haserne
Vi lader tallene tale for sig selv og fælder en sørgmodig tåre. Topo skøjter jo mildest talt efter. Vi tror dog på revanche, ikke snarlig, men engang...

Ligesom i ishockey... HA-HAAA-HAAAAAR! Goodbye Wallstreet, goodbye S&P, goodbye Dow Jones, goodbye Nasdaq... GOODBYE USA!

(PS: Utidig hoveren kan forekomme)

Intraday, 10. maj:
Genmab:. . . . . . . . . . 17,10%
NeuroSearch: . . . . . . 15,00%
...
Bavarian Nordic:. . . . 13,83%
BioPorto: . . . . . . . . . . 11,76%
Affitech:. . . . . . . . . . 10,34%
...
LifeCycle Pharma: . . 8,64%
...
TopoTarget: . . . . . . . 4,32%

Topo gør det bedre i modvinden
Men henter dog ikke helt det tabte.

Intraday, 11. maj:
LifeCycle Pharma:. . . +1,88%
...
TopoTarget:. . . . . . . . -2,78%
Bavarian Nordic: . . . . -2,99%
Genmab: . . . . . . . . . . -3,67%
NeuroSearch:. . . . . . . -4,35%
Affitech: . . . . . . . . . . . . -4,69%
...
BioPorto:. . . . . . . . . . . -6,77%

Topos urolige tvilling
For nogen tid siden... lang tid siden, opfattede jeg topo og BioPorto som en slags uadskillelige tvillinger, der kursmæssigt lå og svingede omkring hinanden, nærmest som et par dobbeltstjerner. Men dog med BioPorto med den kursmæssigt førstefødtes ret.

Den samhørighed fik jo en brat ende, da BioPorto 24. september 2009 kunne meddele at Cincinnatti Childrens Hospital havde afstået fra deres sagsanlæg i Sø- og Handelsretten med at udfordre Bioportos ejerskab af NGAL cutoff patentet.

Roberto... æh, BioPorto kom pludselig i puberteten, ladende topo bag sig i sandkassen. Uimodståeligt strittede kursen på få dage fra en runken firekrone til godt og vel en ti'er. Men der kunne den selvfølgelig ikke holdes i længden. Så kursen svandt en del ind, først til otte koner... så til syv. Lige nu klarer den lige at holde sig over sekseren. Så der er atter god ro og plads i buksen.

Måske det bare skyldtes vinterkulden...

Men skuffet blev man da ovenpå meddelelsen om topos partnerskab med Spectrum Pharmaceuticals (SPPI), der kom 2. februar i år. For topokursen kunne kun lige akkurat stige nok til en almindelig sløv gang vandladning: Fra 2,84 kroner til 4,95 kroner på en uge...

Ja, da var man da lige ved at falde bagover af benovelse. For sikke da en stråle...

Nej, det var man ikke! For man tænkte stadig på den skide tvillingebror til bio, der bare skred til vejrs og lod brormand i stikken! Og selv efter nyheden om topos partnerskab... Man kunne jo ellers godt lige have tænkt sig at få lov til at være den, der vinkede kongeligt bagud, "bye, bye porto... brormand!"

Vil rollerne mon nogensinde kunne byttes om? Vil topo nogensinde overhale BioPorto? Jeg tror på det. For kunne man trods alt ikke allerede her se antydningen af dun på overlæben hos topo?

Også topokursen skrumpede naturligvis noget ind. Det kunne markedshysterikerne med deres daglige stimuli på EI ikke gøre noget ved: "Aaaarhh... Nå så heller ikke idag, men i morgen da, der sker det, venner... KØB, inden det er for sent!" "Åååh... Men så når kvartalsregnskabet kommer..." "Uuuh... Jamen til generalforsamlingen..."

Først rejste kursen sig dog til en topo-top-peak af 5,65 den 5. marts. Men der holdt den sig ikke. Efter i en længere plateaufase at have kæmpet med ikke at komme under en femmer per aktie, så faldt kursen skarpt fra tidligt i maj ned til det foreløbige lavdepunkt på slappe 4,12 forleden.

Under intraday 12. maj stak BioPorto en overgang for alvor af, da den lå til først 6,5% stigning og siden længe lå til ca. 5%. Men til sidst, iøvrigt efter et dramatisk fald, fandt den dog et leje kun lige over en på dagen ret jævn topokurs... lidt som de gode gamle dage.

Intraday, 12 maj
Affitech: . . . . . . . . . . . . +3,28%
LifeCycle Pharma:. . . +1,64%
...
BioPorto:. . . . . . . . . . . +1,61%
Bavarian Nordic: . . . . +1,35%
TopoTarget:. . . . . . . . +0,24%
...
NeuroSearch:. . . . . . . -1,50%
Genmab:. . . . . . . . . . . -4,58%

De mindste under radaren
De mest fremtrædende i dansk biotek får sig en ekstra en over snuden idag. Jo tungere de er, des længere ned falder de.

'Tvillingerne' bio og topo klarer sig relativt godt, og s-e-l-v-f-ø-l-g-e-l-i-g med førstefødte bio på sin hævdvundne plads foran brormand.

Man fatter efterhånden, hvorfor prins Joakim altid smiler med det dér 'stiff upper lip' smil. Men han tager det sgu pænt!

Intraday, 17. maj
Affitech:. . . . . . . . . . . . . 0,00%
...
BioPorto:. . . . . . . . . . . -1,59%
TopoTarget:. . . . . . . . -2,38%
...
LifeCycle Pharma:. . . -4,04%
Bavarian Nordic: . . . . -4,18%
...
NeuroSearch:. . . . . . . -5,64%
Genmab:. . . . . . . . . . . -5,63%

Topo topper intraday hos biotek
I et for biotek noget usædvanligt marked, der var præget af stor diversitet, selskaberne imellem, lagde topo sig suverænt i spidsen. Men hvad er mon baggrunden for TopoTargets højdespring?

Ved nogen noget, som vi andre først vil få at vide senere i en børsmeddelelse? I så fald springer kursen måske snart for alvor.

Er der de sædvanlige overgearede forventninger til en kvartalsrapport på trapperne eller til snarlige data? Eller vil forventningerne måske denne gang vise sig at være velbegrundede? Jeg tror dog, at hvis det er forventninger, der har drevet kursen i vejret, at vi i så fald vil se det sædvanlige kurstilbagefald, når skuffede småinvestorer sælger ud igen i stort tal.

Kan der være tale om en optrend? Men burde topo så ikke følges nogenlunde med det øvrige biotek? Men fint nok, hvis kursen kan krydse nogle modstande på vejen op, uanset om det er en optrend eller ej. For så skal de samme modstande krydses igen, hvis kursen atter skal ned.

Mit gæt er, at en større investor har kastet sin kærlighed på topo. Eller måske er det en fond inden for biotek, der er i gang med en opkøbsrunde.

Dog ville jeg ved en opkøbsrunde fra en fond forvente et fald igen sidst på dagen, når opkøbene for idag var slut. Men her var kursstigningen jo for jævnt opadgående lige til det sidste. Med gode løfter for imorgen. Så måske har den eventuelle opkøbsrunde haft en forstærkende effekt på den optrend, der måske har stået lige for døren.

Intraday, 18. maj
TopoTarget:. . . . . . . . +9,00%
Genmab:. . . . . . . . . . . +6,92%
...
BioPorto: . . . . . . . . . . . 0,00%
LifeCycle Pharma:. . . -0,84%
NeuroSearch:. . . . . . . -1,09%
...
Bavarian Nordic: . . . . -2,78%
Affitech: . . . . . . . . . . . . -3,17%

Topos metamorfose til sikkert investeringsobjekt
Egentlig bliver det ganske interessant at følge topo her i den kommende tid, hvor det generelle marked synes ved at trække sig tilbage i nervøsitet over situationen i Euro.

Vil topo i den situation atter te sig så træls, som vi er blevet vant til i nedgangstider, og lægge et topo-superdyk oveni markedets krisedip?

Eller er det nu de længe afventede nye strømninger for topoaktien vil begynde at vise sig?

Efterhånden er det nok ved at gå op for mange investorer, at topo har det der særligt lovende lægemiddel på vej. Den erkendelse har kvartalsregnskabet ikke ændret på. En godkendelse af belinostat vil i højere og højere grad være lige på trapperne, som ugerne går. Selvfølgelig målt i tid, men også i den voksende tro på muligheden for overhovedet at opnå den vitale godkendelse.

Vital for investorerne, men da især også for patienterne.

Så den typiske investors vurderinger vil rimligvis efterhånden ændre sig. Fra: Er det overhovedet en aktie, der er værd at satse på? Til: Hvornår vil det bedste tidspunkt være at gå ind i TopoTarget-aktien, hvis investeringerne skal optimeres til det bedst mulige resultat? På hvilket kursniveau vil være det rette at sælge ud af andre selskaber og i stedet for alvor gå ind i TopoTarget?

Større investorer er velsagtens så småt begyndt at bygge en topo-portefølje op ved at sive ind i aktien dag for dag. Mange mindre ordrestørrelser vil ikke i samme grad påvirke aktiekursen, som et større beløb på én gang ville gøre i en aktie, hvor udbudssiden ikke er særlig stor.

På et tidspunkt kunne jeg forestille mig, at den tendens vil accellerere, så der vil opstå en decideret konkurrence foran døren blandt bredskuldrede markedsoperatører om at komme ind i aktien. Kursen vil derfor stige jævnt frem til de længe afventede nyheder, der for alvor vil sætte yderligere fut i aktien.

Jeg spekulerer på, om topoaktien i et regressivt marked snart vil få accellereret metamorfosen fem mod at blive en af de aktier, der vil stå som et givtigt alternativ imod at trække pengene ud af markedet.

Er topo ved at være den gode parkeringsmulighed for forsigtige midler, der gerne vil være placeret i en aktie, der ikke alene nu må kunne anses som en relativt sikker aktie, selv i nedgangstider, men også som et godt sted at afvente nytårsraketten?

For de små investorer, som jeg selv er iblandt, tror jeg, at det bedste sted vi kan være, er inde i aktien, inden udviklingen løber af med os. Jeg tror derefter, det bliver umuligt på en fornuftig måde at komme ind i aktien for det mindre beløb, en småinvestor har muligehd for at smide på disken, og opnå samme udbytte som en tålmodig 'langligger'. For så har kursstigningen antaget et uforudsigeligt forløb, der fuldstændigt bliver styret af markedets store aktører.

Sætter en kriseregression, som jeg her har spekuleret på, gang i topoaktien? Eller vil den udvikling først tage fart engang sidst på året. Jeg håber det sidste, for jeg vil da gerne have mulighed for at samle lidt flere billige aktier op inden det rigtigt går løs.

Intraday, 19. maj
NeuroSearch:. . . . . . . -0,55%
Genmab:. . . . . . . . . . . -0,99%
...
TopoTarget:. . . . . . . . -1,79%
LifeCycle Pharma:. . . -2,34%
BioPorto:. . . . . . . . . . . -2,42%
Affitech: . . . . . . . . . . . . -3,28%
...
Bavarian Nordic: . . . . -7,76%

Intraday, 20. maj
LifeCycle Pharma:. . . -2,83%
Genmab:. . . . . . . . . . . -3,40%
TopoTarget:. . . . . . . . -3,41%
...
BioPorto:. . . . . . . . . . . -4,96%
NeuroSearch:. . . . . . . -5,52%
...
Affitech: . . . . . . . . . . . . -8,47%
Bavarian Nordic: . . . . -9,51%

R-U-U-U-L BØLGE R-U-U-U-L...
Hvis nogen ikke skulle kunne se det aktuelle i min trådtitel (udgivet hos ProInvestor i tråden med titlen En hulens bølgegang for topo, red.), så kast lige et blik på intradaygrafen: Vis link

I øvrigt er min anledning for dette indlæg, at gøre opmærksom på min nyoprettede blog, der for tiden fokuserer på TopoTarget. Gamle (men nyredigerede) og kommende indlæg kan findes på:

http://jamesoludenfilter.blogspot.com/p/kre-lser_25.html

Fremover vil mine indlæg her på siden nok mere bære præg af "lækkerbiskener", der skal lokke læsere til at kigge forbi min blog.

Venlig hilsen
Jamesol

Intraday, 21. maj
Bavarian Nordic: . . . . +3,91%
BioPorto:. . . . . . . . . . . +3,48%
...
NeuroSearch:. . . . . . . -1,17%
Genmab:. . . . . . . . . . . -1,72%
...
TopoTarget:. . . . . . . . -3,53%
LifeCycle Pharma:. . . -4,92%
...
Affitech: . . . . . . . . . . . . -7,41%

Intraday, 25. maj
Affitech: . . . . . . . . . . . . +4,00%
...
LifeCycle Pharma:. . . -1,18%
NeuroSearch:. . . . . . . -1,78%
...
BioPorto:. . . . . . . . . . . -3,36%
Genmab:. . . . . . . . . . . -4,38%
Bavarian Nordic: . . . . -4,71%
...
TopoTarget:. . . . . . . . -9,02%